En af de mest populære selskabsformer i Danmark er anpartsselskabet (ApS), og en væsentlig årsag til dette er den begrænsede hæftelse, som giver ejere en økonomisk tryghed.
Men hvad betyder hæftelse egentlig, og hvordan fungerer det i et ApS?
Hæftelse i et ApS betyder, at virksomhedens ejere kun hæfter for selskabets forpligtelser med den kapital, de har indskudt i selskabet. Dette adskiller sig markant fra hæftelsesformer som personlig hæftelse og solidarisk hæftelse, som eksempelvis findes i enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber.
I et ApS kræves der en minimumskapital på 20.000 kroner, som enten kan indskydes i kontanter eller aktiver.
Kapitalen fungerer som en slags buffer for kreditorerne. Hvis virksomheden skulle gå konkurs, kan ejerne ikke blive pålagt at betale mere end det beløb, de oprindeligt har indskudt. Der er altså en klar adskillelse mellem ejernes privatøkonomi og virksomhedens økonomi.
For eksempel: Hvis du starter et ApS og indskyder 50.000 kroner i selskabskapital, og virksomheden oparbejder en gæld på 100.000 kroner, kan kreditorerne kun gøre krav på de 50.000 kroner. Din private formue, som fx hus eller bil, forbliver uberørt.
Det er dog vigtigt at bemærke, at hæftelsen kun er begrænset, så længe selskabet drives korrekt og i overensstemmelse med lovgivningen. Hvis ejere handler groft uansvarligt eller svigagtigt, kan de i visse tilfælde blive personligt ansvarlige for virksomhedens forpligtelser
Der er flere fordele ved den begrænsede hæftelse, som et ApS tilbyder, og det er en væsentlig grund til, at mange vælger denne selskabsform:
Vil du oprette et ApS, har vi her en guide klar til dig.
For virksomheder, der ønsker en fleksibel struktur og samtidig beskytte ejernes privatøkonomi, er ApS en oplagt løsning. Ved at kende forskellen på hæftelsesformer vil du stå stærkere til at skabe en økonomisk tryg og succesfuld virksomhed
Læs mere om de forskellige hæftelsesformer her.
Når du møder Euroregnskab i Albertslund, møder du viljen til at skabe udvikling, vækst og forandring for både dig og din virksomhed.
Vi gør en dyd ud af at være nærværende og ærlige rådgivere og sparringspartnere, der engagerer sig i din virksomhed, og hjælper dig med at træffe de beslutninger, der på sigt skaber den største værdi.
Vi hjælper med både bogføring, moms, skat, løn og årsrapporter.
Hvis du har brug for et overblik over hvilke tidsfrister der er, kan du kontakte os på ovenstående eller find dem her på hjemmesiden.