Hvad er anpartsselskabsloven?
Anpartsselskabsloven er en central del af dansk selskabsret og regulerer etableringen, driften og opløsningen af anpartsselskaber (ApS) i Danmark.
Loven blev første gang indført i 1973 og har siden gennemgået flere ændringer for at tilpasse sig de skiftende behov og krav i erhvervslivet.
Formålet med anpartsselskabsloven er at sikre en klar og gennemskuelig ramme for virksomheder, der vælger at drive forretning som anpartsselskab. Dette inkluderer regler om selskabets ledelse, økonomi og ansvar samt beskyttelse af kreditorer og minoritetskapitalejere.
Loven fastsætter, at et anpartsselskab er en selvstændig juridisk enhed, hvilket betyder, at selskabet selv kan indgå aftaler, eje aktiver og pådrage sig gæld.
Ejerne af et ApS, kaldet kapitalejere eller anpartshavere, har begrænset hæftelse, hvilket betyder, at de kun risikerer at miste deres indskud i selskabet og ikke deres personlige formue.Er du i tvivl om, hvorvidt ApS er den rette virksomhedsform for dig? Så læs med her for mere information om fordele og ulemper ved ApS.
Krav til stiftelse af anpartsselskaber
Når man ønsker at stifte et anpartsselskab, er der en række krav, der skal opfyldes i henhold til anpartsselskabsloven.
Først og fremmest skal der være en eller flere stiftere, som kan være enten fysiske personer eller juridiske enheder. Derudover skal der udarbejdes et stiftelsesdokument og vedtægter for selskabet.
Et centralt krav er, at der skal indskydes en selskabskapital på mindst 40.000 DKK.
Denne kapital kan enten være kontanter eller værdier, der kan vurderes til en tilsvarende værdi. Kapitalindskuddet er med til at sikre, at selskabet har en vis økonomisk robusthed fra starten.
En anden vigtig bestemmelse er, at anpartsselskabet skal registreres hos Erhvervsstyrelsen, som administrerer selskabsregisteret i Danmark. Registreringen indebærer indsendelse af stiftelsesdokumentet, vedtægterne og dokumentation for kapitalindskuddet.
Når registreringen er godkendt, får selskabet et CVR-nummer, som er selskabets unikke identifikationsnummer.
Ledelsesstrukturen i et anpartsselskab kan variere, men loven kræver, at der som minimum skal være en direktion. Der kan også vælges en bestyrelse, men det er dog ikke obligatorisk for mindre selskaber.
Direktionen har ansvaret for den daglige ledelse, mens bestyrelsen, hvis en sådan er valgt, har det overordnede ansvar for selskabets strategiske ledelse og kontrolfunktioner. Det er også vigtigt at nævne, at anpartsselskabsloven indeholder regler om årsregnskab og revision.
Selskaberne skal udarbejde et årsregnskab, der giver et retvisende billede af selskabets økonomiske stilling. For mindre selskaber kan der være lempelser i revisionspligten, hvilket kan reducere administrative byrder.
At stifte et anpartsselskab kan virke som en kompleks proces, men med den rette vejledning og forståelse af anpartsselskabsloven kan det være en meget fordelagtig måde at drive forretning på i Danmark.
Tøv ikke med at kontakte EuroRegnskab, hvis du har spørgsmål til anpartsselskabsloven. Vi står klar til at hjælpe dig videre på din vej.
Ofte stillede spørgsmål
Anpartsselskabsloven regulerer reglerne for stiftelse, drift og afvikling af anpartsselskaber (ApS) i Danmark. Den fastsætter blandt andet krav til selskabskapital, ledelse og regnskab samt rettigheder og pligter for selskabets ejere og ledelse.
- En minimumskapital på 40.000 kr. skal være indbetalt (enten i kontanter eller via apportindskud).
- Stiftelsesdokument og vedtægter skal udarbejdes.
- Selskabet skal registreres hos Erhvervsstyrelsen inden for 2 uger efter stiftelsen.
Alle, både privatpersoner og juridiske enheder, kan eje et ApS. Det kan være ejet af én eller flere anpartshavere, og der er ingen krav om, at ejerne skal være bosiddende i Danmark.
Et ApS skal ifølge loven mindst have én direktør. Det er ikke obligatorisk at have en bestyrelse eller et tilsynsråd, men det kan vælges. Ledelsen har ansvar for at sikre, at selskabet drives forsvarligt og overholder lovgivningen.
