Enkelmandsvirksomhed
En enkeltmandsvirksomhed er en virksomhed, der ejes personligt af én person. Som ejer hæfter man personligt og ubegrænset for alle virksomhedens forpligtelser. Skattemæssigt betragtes ejeren og virksomheden som én og samme person.
Det indebærer, at du som eneejer har fuld ejendomsret over alle virksomhedens aktiver, men også er personligt ansvarlig for al gæld, der opstår i virksomheden. En enkeltmandsvirksomhed er ikke underlagt lovkrav om minimumskapital, og det er gratis at registrere denne virksomhedsform.
Hvis du mangler en revisor til din enkeltmandsvirksomhed, står EuroRegnskab klar med ekspertise til at rådgive dig om regnskab, skat og moms, så du kan fokusere på væksten i din virksomhed.
Vi hjælper dig med at komme godt i gang
10 min i telefonen – så ved du allerede meget mere om, hvem vi er og hvad vi kan tilbyde.
Hvad er en enkeltmandsvirksomhed?
En enkeltmandsvirksomhed er en virksomhed, der ejes personligt af én enkelt person. Som ejer hæfter man personligt og ubegrænset for alle virksomhedens forpligtelser. Skattemæssigt betragtes ejeren og virksomheden som én og samme person.
Det indebærer, at du som eneejer vil have fuld ejendomsret over alle virksomhedens aktiver, men du vil også være personligt ansvarlig for al gæld, der opstår i virksomheden, men i et anpartsselskab giver dog mulighed for at begrænse dette personlige ansvar.
En enkeltmandsvirksomhed er ikke underlagt lovkrav om minimumskapital, og det er gratis at registrere denne virksomhedsform.
Periode
Regnskabsperioden følger kalenderåret og strækker sig indtil den 31. december. Hvis du har startet dit selskab i løbet af året, f.eks. den 15. september, vil din regnskabsperiode være fra den 15. september til den 31. december. Når året slutter, er det tid til at udarbejde årsregnskabet.
Sådan finder du virksomhedens regnskabsresultat
For at finde frem til virksomhedens regnskabsresultat skal du opgøre indtægterne og udgifterne, som du har bogført i løbet af regnskabsåret.
Det er vigtigt at medregne privatandele og foretage korrektioner, f.eks. afskrivninger på driftsmidler og andre skattemæssige justeringer.
Det regnskabsmæssige resultat, du skal bruge, er virksomhedens resultat før renter. Du kan finde hjælp til at udarbejde dit regnskab på SKATs hjemmeside, skat.dk.
Hvis indtægterne overstiger udgifterne, vil resultatet være et overskud. Hvis der derimod er flere udgifter end indtægter, vil resultatet være et underskud.
Hvilke betingelser gælder for enkeltmands-
virksomhed?
For at etablere en enkeltmandsvirksomhed og opnå et CVR-nummer er det essentielt at træffe beslutning om, hvilke af de følgende registreringer der er relevante, da dette afhænger af virksomhedens formål.
Nogle brancher er undtaget fra moms, mens andre ikke er det.
Nedenstående registreringer kræver overvejelse ved opstart af virksomheden.
- Moms
- Lønsumsafgift
- Arbejdsgiver
- Import fra eller eksport til lande uden for EU
Hvad indebærer begrebet skatteregnskab?
Ved en enkeltmandsvirksomhed er du ikke pålagt at udarbejde og indsende årsrapporter til Erhvervsstyrelsen, som det foreskrives i henhold til årsregnskabsloven.
Ikke desto mindre er det nødvendigt at følge bogføringsloven ved at bogføre, og du skal udforme et skatteregnskab og indsende det til Skattestyrelsen via et oplysningsskema.
Et skatteregnskab svarer til dit årsregnskab. Skatteregnskabet bruges til at identificere de tal, der skal rapporteres i dit oplysningsskema, hvilket informerer Skattestyrelsen om din virksomheds resultater.
Du skal udarbejde virksomhedens endelige regnskab for det forløbne år, inden du angiver virksomhedens resultat.
Det er gennem dette regnskab, at du henter de nødvendige tal til indberetning. Det er derfor væsentligt, at du foretager løbende bogføring i løbet af året for at kunne generere regnskabet.
Et regnskabsår refererer til den tidsperiode, hvor du kontinuerligt registrerer virksomhedens indtægter og udgifter.